Den mystiske underbevidsthed

Vi ved, den er der, selvom vi ikke kan opleve den direkte, for vi kan opleve og beskrive virkningerne af den. Den er omgærdet af megen mystik, ofte opfatter vi den som et stort domæne, der findes meget dybt og utilgængeligt i os. Et domæne der rummer både stor visdom og de traumer, vi bærer med os. Begge dele er sande, men nok på en lidt anden måde, end de fleste tænker sig.

Samtidig er det som om begreberne underbevidst og ubevidst er lidt det samme, de bliver brugt lidt tilfældigt om noget i os selv, som vi ikke rigtigt ved hvad er. I dette nyhedsbrev kan du læse lidt om, hvordan vi forstår underbevidsthed, på et senere tidspunkt vender vi tilbage til begreberne bevidst og ubevidst, for det er også emner der i sig selv fortjener at blive foldet ud.

Underbevidstheden er altid vågen og tilstede. Den er en medspiller, der altid vurderer de situationer, der opstår, når vi er almindeligt vågne i vores dagsbevidsthed, og den kan udtrykke sig i billeder, når vi sover. Den er en ven, der altid er med os og hvis vigtigste opgave er at sørge for, at vi kan navigere sikkert igennem livet. Dog er den ikke vis, som nogle mennesker forestiller sig, for det er ikke alt, der udspiller sig uden for dagsbevidstheden, der kommer fra det underbevidste. Også intuition og inspiration f.eks. er kræfter, der bevæger sig i vores sjæl, uden at vi kan gøre rede for dem med vores tanker og dermed vores ord.

Indholdet i underbevidstheden er ren erfaring, alle de mange forskellige slags erfaringer, man kan forestille sig. Det er den erfaring, vi har om verden og os selv i verden og i relationer. For eksempel har man én forventning til hvad der sker, når man slipper en fjer i en meters højde, en anden forventning, når man slipper et æg og en tredje, når det er en hoppebold. De forventninger behøver man ikke tænke over, de er informeret af vores erfaringer med, hvordan verden fungerer, og de er opmagasineret i vores underbevidsthed. Mange erfaringer er neutrale, men de fleste er forbundet med en større eller mindre grad af ubehag eller velbehag, man så at sige sorterer sine erfaringer i gode og dårlige. Senere drages man af de behagelige erfaringer og undgår de ubehagelige, på den måde navigerer man i livet, helt uden at tænke over det.

Så er det bare sådan, at man kan få erfaringer, som er så ubehagelige, at de bliver et rødt flag i underbevidstheden. Det kan være en pludselig hændelse som f.eks. en ulykke, men det kan også være, at man i sin barndom haft oplevelser af, at man ikke var god nok, eller at visse dele af en selv var så uønskede, at man risikerede at miste sine forældres kærlighed. Da det for et barn er lig med døden, vil den adfærd i det underbevidste blive til en erfaring om ikke at gentage den adfærd (ikke græde, ikke råbe, ikke sætte sig selv først osv.) og i stedet lære hvilken adfærd, der gør en elskelig (tage ud af bordet, hente øl til far, være sød, osv.). Det bliver til en stor og broget buket af tillært adfærd opmagasineret i det underbevidste, som skal sørge for ens sikkerhed også selvom det evt. skulle være på bekostning af ens generelle velbefindende. For underbevidstheden er det sekundært, om man har det godt og trives, så selvom man udvikler en problematisk adfærd eller en indvendig oplevelse af angst, stress, mindreværd etc., så vil den alligevel insistere på sandhedsværdien af den erfaring den har, selvom vi med vores dagsbevidsthed godt ved, at vi ikke længere er i barnets situation eller at ulykken for længst er et overstået kapitel.

Så på mange måder er vores underbevidste en klog ven, der passer på os, men den er også rigid. Det er også her instinktiv adfærd er lagret, en kollektiv programmering, som er fælles for alle mennesker, og som er tæt forbundet med den fysiske nedarvede krop. På samme måde kan visse oftest traumeinformerede erfaringer nedarves epigenetisk, så erfaringer i den enkelte familie gives videres fra en generation til den næste. Det kan være en af grundene til, at et menneske nogle gange sidder i stolen og siger: ”Jeg kan simpelthen ikke forstå, at jeg har det sådan.”

Heldigvis behøver man ikke nødvendigvis at forstå med sit kloge hoved, for at et problem kan (op)løses. Det vigtige er, at man oplever det i kroppen som en følelse eller en tilstand. Når man er i kontakt med det svære, kan man arbejde med det, udfolde det og tillade det at fylde. Åbne op lidt efter lidt, så man ikke bliver overvældet (igen) og aldrig alene. Traumer er ofte forbundet med en stor ensomhedsfølelse, og heles bedst i en varm rummende kontakt.